Kan du mime mit job?

Klassetrin
7.klasse
Tema
Job & Arbejdsmarked
Varighed
10-20 minutter
Fysisk aktivitet
Let bevægelse
Arbejdsformer
Hele klassen / Større grupper
Steder
IndeUde

Beskrivelse

Eleverne får udleveret et lamineret jobkort eller et papir med et job på, som de med en klips sætter på ryggen af hinanden. Nu skal de hver især gå rundt blandt hinanden og spørge “Hvem er jeg?”. Når de står overfor en anden elev starter de med at se hvilket job, der står på ryggen af hinanden. Så forsøger de på skift at mime den andens job. Når de hver har lavet en bevægelse, så går de videre til en ny elev.

Sæt et antal minutter af til aktiviteten og rund af med at eleverne viser nogle bevægelser til det job de har på ryggen, hvorefter de må se om de har gættet rigtigt.

Kan være en hyggelig og let aktivitet som opstart på kollektiv vejledning i 7.klasse.

Eventuel variation af aktiviteten

I stedet for at mime de forskellige jobs, kan eleverne også gå rundt blandt hinanden og stille ja/nej spørgsmål til hinanden for at gætte hvilket job de hver især har stående på ryggen. De må kun stilles ét spørgsmål til den samme person, så for hvert spørgsmål skal de gå videre til en ny elev for at stille et nyt spørgsmål.

Vedhæftede filer

Aktiviteten er delt af

Thomas Brosø, uddannelsesvejleder i Næstved

← Tilbage til inspiration

I menuen finder du nu Hjælp til erhvervspraktik - svar på 15 spørgsmål og få forslag til jobs, du kan prøve i praktik!